Vi har et stort udvalg af masurbirk skæftetræ på lager. Finder du ikke den knivklods du søger her på siden, har du spørgsmål eller vil kigge forbi værkstedet, er du altid velkommen til at ringe til os.
Salg af dansk dyrket masurbirk i høj kvalitet.
Masurbirk.dk startede i 2017. Grundlaget for virksomheden
var at vi i 2000 etablerede en masurbirk plantage. Med tiden har virksomheden
mere og mere specialiseret sig i produktion af skæftemateriale til især
knivbygning og i dag sælger vi vores skæfteklodser over hele verden.
En meget glad kunde er den bedste anbefaling man kan få - se video her
Man får ikke en mere inspirerende og kvalitetsbevidst
kundegruppe end knivmagere. Knivbyggernes dedikation og kvalitetskrav til deres
fantastiske produkter gør, at vi hele tiden arbejder med at imødekomme
forventningerne.
At producere et så unikt produkt som masurbirk skæftetræ og
senere se de smukke færdige produkter frembragt af de dygtigste knivfolk fra
hele verden animerer os til at opretholde og højne vores kvalitet.
Hos os skærer vi ikke flest mulige stykker skæftetræ
ud af en masurbirk stamme. Nej, vi skærer de mest velegnede med det enkelte
færdige knivskæfte som første prioritet.
Vi har i 2021 tilføjet stabiliseret masurbirk skæftetræ til
vores sortiment. De stabiliserede skæfteklodser er dyrket og skåret af os.
Raffir har udført stabiliseringen. Raffir er verdensførende indenfor
stabiliseret skæftemateriale og kendt for deres høje kvalitet.
Masurbirk er på alle parametre velegnet til knivbygning.
Det er let at bearbejde og er velegnet til stabilisering. Træet har en helt unik struktur som findes i mange variationer.
Det har en helt særlig evne til at optage farve og man opnår rigtig gode resultater med for eksempel navsværte.
Skæfteklodser udvælges bedst med hænder og øjne derfor tilbyder vi vores kunder at komme forbi og handle. Ring og lav en aftale. Vi har et stort udvalg af skæfteklodser på lager, måske er du heldig at være første vælger på en ny opskæring.
Vores webshop viser kun en del af vores sortiment hvis du
har andre ønsker er du altid velkommen til ringe eller skrive.
De bedste hilsner Mette og Claus.